20 May 2007 @ 18:20 

Sidder her i toget fra Århus mod København, jeg må indrømme at der har været tidspunkter i mit liv, hvor jeg har været mere frisk. Startede i Fredags, med at tage i biografen med Joakim, og så lige ud og drikke en enkelt øl  :O)

På grund af der lige havde været George Michael koncert, var der utroligt mange  byen, og vi endte på en lille bæverding på en sidegade… Så lige pludseligt er der en der råber ude fra gaden, “Det er sgu da Thude!”, ind kommer der 8 gamle kammerater fra folkeskole,og gym som jeg ikke har set i flere år. Så får vi jo lige en enkelt øl mere, måske to… Så det var rigtigt hyggeligt. ´Derfor gik lørdag eftermiddag bare med film og cola… Da klokken var henad 5, kørte vi mod Silkeborg, hvor vi skulle fejre Ole på behørig vis, man blive jo kun 28 én gang.

Der var øl/vin/ sprut i stride strømme, så feste gik over alt forventning, så skulle vi i byen, da vi så endeligt fik en taxa og kom derind, blevet enige hvor vi skulle ind, ville Toke lige i baren og give en drink.. Det endte med at han købte en hel flaske vodka, som fluks blev delt i mere eller mindre 4 portioner… Puuuhhhaaa…. Da det så var “overstået” var Toke væk igen, og denne gang kom han tilbage med 25 små grå….. Så var festen ligesom ved at være skudt igang…

 

Jeg skal love for at der var nogen som var “ramt” dagen derpå, nogle mere end andre…. Heldigvis havde jeg det nogenlunde, så meget bedre end Joakim, at jeg kunne tage hans bil og køre os tilbage til Århus…..

Posted By: Xenophane
Last Edit: 22 May 2007 @ 18:21

EmailPermalinkComments (0)
Tags
Categories: Everyday
 18 May 2007 @ 18:17 

Så er det hverdag igen, men man kan jo ikke klage, når man kun skal på arbejde 3 dage på en uge  :=)

Lige nu sidder jeg i toget, på vej mod Århus, skal til fødselsdag imorgen lørdag, hos en kammerat i Silkeborg, så tænkte jeg jeg lige kunne bruge lidt tid i Århus, og mødes med de venner jeg nu har, der bor der.

Så planen er at Joakim og jeg skal ud og gøre byen usikker iaften, det skal nok blive godt, så imorgen kører vi til Silkeborg, for at gøre den usikker…

Posted By: Xenophane
Last Edit: 14 Sep 2007 @ 21:57

EmailPermalinkComments (0)
Tags
Tags: ,
Categories: Everyday
 11 May 2007 @ 0:59 

Nathan Winters holdt et excellent foredrag om hvad og hvorfor man skal begynde at overveje at bruge virtualisering, jeg vil her prøve at opsummere nogle af de ting, som han lagde vægt på under sit foredrag.
Moderne servere har enormt mange kræfter, og det sker derfor ofte at det langt overstiger hvad en applikation reelt skal bruge, derfor er det lavet flere undersøgelser, som rent faktisk har vist, at en gennemsnits server idag, kun bruger ca 5% CPU kraft, det vil sige at der er en masse spildte ressourcer.
Fordele ved at virtualisere flere servere gør, at man vil få en langt højere udnyttelsesgrad af sine server ressourcer, og yderligere muligheder for at sikre højere oppetid på sine applikationer ved at have flere servere kørende. Hvis man kigger på Vmware som idag er markedsførende, understøtter det blandt andet clustering i deres ESX server produkt, det gør at man kan have flere servere til at køre samme applikation, hvis den ene går ned, kan en anden tage over. Jeg vil prøve at gå lidt tættere på nogle af de ting som Vmware’s 3 generation software er i stand til.
En virtuel maskine i kan idag have 16GB RAM og 4 virtuelle CPU’er, Vmware ESX understøtter fysiske servere med op til 32 fysiske CPU’er (Med idags Quad-core CPU’er betyder det reelt 128 CPU’er) samt 64GB RAM.
Vmware har en feature de kalder Vmotion, som tillader at flytte en kørende virtuel maskine over på en anden server, det vil sige at har man en CPU tung opgave, og man har en server, der ikke bliver brugt ret meget, kan man uden at slukke den virtuelle server, flytte den over på en anden maskine. Vi testede dette, ved at pinge fra den virtuelle maskine, og pingede den virtulle maskine fra en af host maskinerne, det eneste det resulterede i var at 1 ping ikke kom igennem. Det var meget imporende, og det fleste applikationer idag, kan håndtere sådan et lille netværksudfald. Det er også muligt at få Vmware til selv at håndtere flytningen af serverene, så hvis man har en server der ikke laver noget, og en virtuel maskine på en anden server bruger mange ressourcer, så kan Vmware selv flytte den krævende maskiner, over hvor der er ledige ressourcer. Det kan også bruges hvis en host server rapporterer der er problemer med f.eks en harddisk, så kan man flytte alle kørende virtuelle servere over på en anden server, reparere den pågældende host server, og så flytte de virtuelle maskiner tilbage igen.
Vmware håndterer ressourcer, ved at lave en ”resource pool” det vil sige at har man en ”server gruppe” kan denne f.eks have 36Ghz CPU ressourcer og 64GB RAM, en anden server gruppe kan have 20Ghz CPU og 32GB RAM. Det betyder at man så kan har en aggregeret logisk ressource på 56Ghz samt 96GB RAM, det skal dog igen siges, at det ikke betyder man kan give en server hele clusterets ressourcer, men kun maks 4 CPU’er og 16GB RAM. Det betyder også at hvis man mangler ressourcer i sit cluster, så installerer man bare en ekstra server, og melder den ind i clusteret, og så bliver dens ressourcer automatisk tilføjet den aggregerede ”Resource pool.”

Hvis man skal køre VmWare hvad enten det er Workstation eller ESX server, er det alfa og omega at have hurtige diske, derfor kan man med stor fordel bruge et SAN (Ihvertfald ved server udgaverne)
Ved at bruge et SAN, giver det muliged for let at tilføje flere diske, og dermed tilføje mere plads til virtuelle servere, samt gøre det lettere for andre host servere at overtage fra en evt. crashet host server.
En anden fordel ved Vmware er backup, når man kører Vmware, har man reelt bare en fil som ligger på serveren, denne fil kan kopieres rundt, og startes på hvilken som helst Vmware host. Der findes idag også flere 3 parts produkter, som kører og tager snapsshots af disse filer, selv når serveren kører, og dermed har man hele tiden en fuld kopi af sit produktions miljø hvis noget skulle gå galt.
Nathan fortalte også at man med nogle af de ovenstående fordele faktisk var begyndt at virtualisere både Exchange & SQL servere.

Posted By: Xenophane
Last Edit: 05 Jun 2007 @ 14:44

EmailPermalinkComments (3)
Tags
Categories: Tech Stuff
 09 May 2007 @ 6:00 

Efter at have været i USA, og snakket med mange af de tilstedeværende til Minasi mødet, specielt en fra England som hedder Nathan Winters har jeg overvejet at undersøge om der er grobund for at starte en Microsoft Windows User Group i Danmark, ligesom man kender det fra Linux miljøet. Nathan har fornyligt startet en bruger gruppe i England, omkring Exchange og Mobile messaging. Dette har vist sig at være en kæmpe succes, der bliver støttet op om, både fra Microsoft og andre. På under ét år, er brugergruppen gået fra at have 1 medlem til over 300, og de holder regelmæssige møder, ca 1 gang om måneden, hvor der både er talere, og ” round table” sessioner.

 Ud over Nathan snakkede jeg også med Doug Spindler, som leder en del brugergrupper i USA, han har blandt andet været med til at gøre Microsoft opmærksom på, at mange administratorer rundt omkring i verden, ikke er tilfredse med det engagement som Microsoft byder administratorer. Der har været flere bruger undersøgelser hvori udviklere generelt er tilfredse med hvad Microsoft tilbyder dem, hvorimod admnistratorer generelt er utilfredse. Derfor har Doug for ca 4 år siden, arbejdet med Microsoft på at lave en organisaton i Microsoft, til at forbedre Microsoft brugergruppe miljøet rundt omkring i verden. Derfor vil jeg prøve, at tage kontakt til begge for at høre hvordan de evt. ville kunne hjælpe mig med at starte sådan et initaitiv i Danmark.

Jeg tror at det ville være gavnligt for mange, at have et forum hvor man kan mødes og diskutere nye teknologier, og høre eksperter fortælle om hvad der findes idag, og hvad der kommer i fremtiden, samt have nogle at ”bounce” ideer på. Ud over det, tror jeg også det ville et meget godt forum til at netværke i, og skabe kontakter med andre ligestillede.

Personligt har jeg flere gange savnet et forum hvor man kan mødes med andre administratorer , og snakke ideer og tanker for sine systemer igennem. Andre har ofte prøvet ting, som man ikke lige selv har været igennem, eller man har prøvet noget som andre ikke lige har, og man kan hjælpe dem, eller bare give hinanden en ide til, hvordan et problem evt. kan løses. Når jeg tænker tilbage på det ”miljø” vi havde i CompuClub, hvor vi ofte snakkede sammen og hjalp hinanden indbyrdes, har det virkeligt hjulpet mig mange gange, og håber på at kunne skabe et lignende miljø igen.

Posted By: Xenophane
Last Edit: 09 May 2007 @ 18:26

EmailPermalinkComments (0)
Tags
Categories: Minasi Trip 2007
 08 May 2007 @ 0:56 

Så er der blevet sagt farvel (på gensyn forhåbenligt). Vi var ude at spise aftensmad en sidste gang igår aftes, os som først skulle afsted idag mandag, der var dog en del der allerede var taget afsted i løbet af søndagen, så vi var ikke mere end 7 tilbage. Derefter kørte jeg til Norfolk, hvor jeg havde booket et hotel tæt på lufthavnen, så jeg ikke skulle køre fra Virgina Beach til lufthavnen i myldretiden. Flyet er sat til at flyve kl 10.40 og man skal jo være der, 2-3 timer tidligere, og jeg skulle aflevere bilen. (Det bliver godt nok svært at komme tilbage til Toyotaen, når man har kørt rundt i en ny stor bil i en hel uge.)

Jeg er endeligt kommet igennem security, og sidder nu og venter på flyet, så er der en ca 50 min lang flyvetur til New York, hvor jeg har så har 7 timer indtil det næste fly mod København afgår… GAAAAAAAB….

Derefter er der lige 8 timer mere i luften inden, jeg ankommer til lille Danmark, og min helt egen lille Line :)

Posted By: Xenophane
Last Edit: 08 May 2007 @ 14:15

EmailPermalinkComments (2)
Tags
Categories: Minasi Trip 2007
 05 May 2007 @ 22:12 

I aftes var vi ude at spise på et sted, som hed Pungo Ranch bar. Jeg var glad for at jeg havde GPS i bilen, for det lignede mere eller mindre en forladt hytte. Det lignede lidt et sted taget ud fra Deliverance, men da vi først kom derind var det ganske hyggeligt.

Der kom vin og øl på bordet så det var rigtigt hyggeligt, så kom maden, jeg fik en stor steak, og det var den bedste steak jeg nogensinde har fået, jeg har aldrig får så mørt kød før…. Uhhhhhmmmmmm!!!!!

Posted By: Xenophane
Last Edit: 14 Sep 2007 @ 21:51

EmailPermalinkComments (0)
Tags
 05 May 2007 @ 20:32 

En af verdens førende inden for Gruppe politikker, har været forbi og fortælle om gruppepolitikker, og hvordan man kan bruge dem i hverdagen. Hvilke ændringer der kommer i Windows Server 2007 (Longhorn), og hvad de kan bruges til.. Samt en virkeligt detaljeret gennemgang hvor gruppepolitikker ligger, og hvordan de bliver effektueret.

 

Det er imponerende at sidde og høre på en, som bare har svar på alt, det var mere eller mindre lige meget hvad der blev spurgt om ang. gruppe politikker, kunne han svare på det uden tøven. Det er måske derfor han bliver kaldt “The GPOGuy”, så hvis der er nogen der får mulighed for at se Darren Mar-Elia, gør det-…… gør det….

Posted By: Xenophane
Last Edit: 14 Sep 2007 @ 21:56

EmailPermalinkComments (0)
Tags
 05 May 2007 @ 20:25 

Idag har vi været prøveklude på Mark Minasi’s nye materiale til den opkommende TechED, et foredrag som han har kaldt “Windows from the C: Line”, hvor vi har gennemgået en hel masse ting, som man kan gøre fra kommando linien i både 2000/XP/Vista samt Server Core.

 

Igen må man nogle gange bare sidde med munden åben, og lære at  mange af de ting, man laver til hverdag kan gøres meget lettere gennem C: prompten.

Posted By: Xenophane
Last Edit: 14 Sep 2007 @ 22:08

EmailPermalinkComments (0)
Tags
Categories: Minasi Trip 2007
 

Dag 1

 
 04 May 2007 @ 19:39 

Sidder her, det er lidt efter midnat, har nok lige fået så hatten passer… Jeg tror nok jeg har lært mere om computere/OS/netværk etc. idag, end jeg har hele sidste år.

Posted By: Xenophane
Last Edit: 27 Sep 2007 @ 14:48

EmailPermalinkComments (1)
Tags
Tags:
Categories: Minasi Trip 2007
 04 May 2007 @ 0:33 

Sjældent har jeg været i lokale med så mange kloge mennesker på én gang.. (Her tænker jeg ikke på mig selv)
Men vi har allerede gennemgået noget ekstremt spændende emner, Windows Longhorn server, BitLocker og Powershell)
Lige nu har vi 15 min pause inden vi skal videre med Exchange 2007, som også nok skal blive rigtigt spændende…

Posted By: Xenophane
Last Edit: 04 May 2007 @ 00:33

EmailPermalinkComments (2)
Tags
Categories: Minasi Trip 2007

 Last 50 Posts
 Back
Change Theme...
  • Users » 159
  • Posts/Pages » 101
  • Comments » 73
Change Theme...
  • VoidVoid « Default
  • LifeLife
  • EarthEarth
  • WindWind
  • WaterWater
  • FireFire
  • LightLight

Links



    No Child Pages.

Books



    No Child Pages.

Ønsker



    No Child Pages.

CV



    No Child Pages.